Sarah Ruepp, Associate Professor at DTU Fotonik. Photo: Jesper Scheel.

Book en fotonik-forsker

Tag gymnasieklassen med på DTU Fotonik, eller få besøg af en af vores ph.d.-studerende.

Tag gymnasieklassen med til DTU Fotonik, og få nye perspektiver på matematik og fysik. I kan lave øvelser og høre foredrag, som enten kan perspektivere den daglige undervisning eller indgå i projektarbejde eller tværfaglige undervisningsforløb.

Læs mere om at besøge DTU med klassen.

 

Book en af vores forskere til foredrag og øvelser

 

Se alle øvelser og foredrag.

Herunder kan du se udvalgte øvelser og foredrag fra DTU Fotonik:

Øvelser: 

Internet of Things - Arduino programmering

I dette foredrag får eleverne et indblik i Internet of Things (IoT), og lærer at bygge deres egne prototyper ved hjælp af Arduino programmering.

Foredrag:

Billedkompression - Hvordan synes din computer du ser ud?

I det moderne samfund fremstilles, gemmes og transmitteres enorme mængder af digital data. Hvilke udfordringer medfører dette og hvordan kan vi repræsentere vores data digitalt på den mest effektive måde? Foredraget vil gøre eleverne bekendt med aktuelle problemstillinger, simple sandsynlighedsbegreber og velkendte løsninger såsom JPEG kompression. Relevante forskningsprojekter samt industrisamarbejde vil også blive fremhævet. Foredraget vil inkludere små øvelser for at aktivere eleverne.

Hvordan fungerer Internettet - grafer, knudepunkter og netværk

Foredraget gennemgår Internettets udvikling, adressering og opbygning. Der fokuseres på hvordan pakker finder vej i internettet.

Laseren - fundamentet for optisk kommunikation

Jorden er i dag spundet ind i et fintmasket net af optiske fibre. Fibrene danner rygraden i et optisk kommunikationssystem, som gør det muligt for os at kommunikere hurtigt og billigt på kryds og tværs af hele verden, fx v.hj.a. internettet. Eleverne stifter i foredraget bekendtskab med de halvlederlasere, optiske fibre og laserforstærkere, der bruges til at transportere telefon- og datatrafik og tv-signaler. Foredraget giver et indblik i de fysiske processer, der foregår i lasere og fibre, og vigtige anvendelser beskrives. Desuden hører eleverne om aktuelle forskningsaktiviteter i danske laboratorier og virksomheder. Foredraget indeholder små øvelser, der understøtter teorien.

Light on a chip - how can we handle it?

Kun på engelsk: Light is used for delivering of information globally through fibers. However, the processing of communications on every chip - in mobile phones, computers, processors, etc. is still done electronically. Can it be done optically for saving time and energy? It is still a great hope and huge challenge standing before researchers. The lecture will address the problems and potential solutions of how to handle with light waves on nano- and micro-scales. 

Mikro- og nanostrukturerede lysledere

I de seneste 10 år er der sket en rivende udvikling indenfor metoder til at lede og kontrollere udbredelse af lys i mikroskopiske optiske komponenter og igennem optiske fibre. I dette foredrag vil vi beskrive nogle af de fundamentale principper, hvor brugen af mikro- og nanostrukturer indenfor optisk teknologi har fået en helt ny betydning. 

Oscillations and standing waves in optics

Kun på engelsk: In this lecture we zoom in on the waviness of light, and some key experiments that show its wave nature.

Solceller - en grøn revolution

Solceller udgør en stadigt større del af vores elproduktion både nationalt og globalt. Foredraget giver en introduktion til teknologiens stade, dens udvikling og hvordan den fungerer.

 

Book en ph.d.-studerende og gør dine elever klogere på bæredygtighed

DTU tilbyder hele landets gymnasier at booke en ph.d.-studerende til at fortælle om sin forskning i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Læs mere og book en ph.d.-studerende her. 

Herunder kan du se udvalgte øvelser og foredrag fra DTU Fotonik:

 

Kan fotoner bruges til hemmelig kommunikation?

Præsentationwn vil kort omhandle nogle fundamentalle egenskaber ved fotoner, hvordan man kan fotoner bruge til hemmelig kommunikation, og til sidst hvordan man kan lave fotonerne.

 

Lys, stof og klaustrofobiske tendenser

Lys og stof udgør hele den verden vi oplever som mennesker, men på trods af det ved vi relativt lidt om hvordan lys og stof spiller sammen.  De fleste har en ide om hvordan et atom kan interagere med lys, men situationen bliver straks meget anderledes når vi har flere atomer i nærheden af hinanden. Et af de fænomener, som er radikalt anderledes end hvad vi ser i hverdagen er, når atomers tilbøjelighed til at henfalde ændres fundamentalt på grund af tilstedeværelsen af andre atomer i nærheden - dette kaldes superradians! 
Jeg vil introducere den alment kendte vekselvirkning mellem lys og stof gennem Bohrs atommodel, elektroners kvantespring mellem orbitaler og udtrykkene absorption og emission, og give en billedlig fortælling om hvordan mange-partikel-fysik adskiller sig fra de simplificerede modeller vi hører om i skolen og medierne.